Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Tredie Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
:
■
Men grumme forsigtig, for Folk af den Slags
Har Øjnene med sig, og de er strenge
I det Kapitel. Saa var det en Gang
Under en Fest, hun gik med til Dansen;
Jeg fandt Sted og Stunder at tale til hende,
Talte om Elskov, men hendes Svar
Var kun, at hun blev forlegen og rod.
Men saa var det en anden Dag, ude i Marken,
Der fik jeg snakket med hende, paa Vejen
Fortalt hende om min — forstilte — Smerte.
Hun lytted til mine Ord, og loved
At ville i al Anstændighed lønne
Min Kærlighed, for jeg gav at forstaa,
Det godt kunde være, hun blev min Kone, —
Bange var hun, det kunde jeg mærke,
Og det havde hun da ogsaa Aarsag til.
Men jeg forsikrede og bedyred,
At, samtykked hun, vilde I gøre Brylluppet:
Ellers blev der ikke Noget af det Hele.
Nu er det saadan, Sagen staar,
At, om der findes en Dør til Gasilda,
Saa maa det blive ad denne Vej:
Hun er Søskendebarn —
og en Sladdersøster.
Komthuren. Leonardo, ak kunde min Skæbne finde
En Vej til at smelte og overvinde
Denne Kulde, ubøjelig fast
Som en Klippe i Havet! Leonardo. Altsaa brast
Hendes Modstand ej end? Er hun ligesaa haard,
Og utaknemlig Jer Ømhed forsmaar?
Komthuren. Jeg fulgte efter hende, du veed hvorhen,
Som Skyggen Solen, den straalende, følger.
Jeg viste mit Aasyn, saa mig formasted.
Forfærdet blev hun, da Kappen jeg kasted:
i
::
’
1
■
a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
