Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
FJERDE SCENE
Lujån, klædt som Høstkarl. De Forrige.
Lujan. Er I ene? Komthuren. Er det dig, min gode Lujån!
Her er ingen Andre end Leonardo.
Lujån. Giv mig Budløn, Herre; jeg har Godt at melde.
Komthuren. Vil du ikke nøjes med gode Ønsker,
Saa har jeg jo Nok i Ocana at gi’ dig.
Lujån. Jeg kom som Høstkarl til Peribånez —
Forklædt, han kendte mig ikke igen —,
Søgte Arbejde hos ham ved at meje
Hans Hvedemark, og bor fra idag
Ukendt i hans Hus. Komthuren. Ak, hvem der gjorde d e t!
Lujån. Imorgen, Herre, naar Solen staar op,
Gaar alle vi Høstfolk ud i Marken.
Jeg kan sige Jer, at Jer Elskov har Medvind
Paa sin Fart mod Maalet: Peribånez er rejst
Til Toledo, og har rømmet sin Plads, saa inat
Kan jeg ta’ mig af Jer; for naar hele Flokken
Af Høstfolk sover dernede ved Laden
Udenfor Porten, lukker jeg op
Og viser Jer Vej derhen, hvor I stiler,
Hen til den uovervindelige Kvinde.
Komthuren. Hvordan skal jeg takke dig som du fortjener,
Lujån, for saa udmærket Hjælp? Lujån. Ja, Klogskab
Er visselig det Bedste, som Folk kan eje.
Komthuren. Hvor er det dog gaaet jævnt og glat
Med at finde Raad for min Elskovskvide!
Er den skinsyge Bondemand ikke hjemme,
Og aabner du Porten, mens Karlene sover,
Saa er Haabets Dør jo opladt for mig,
Hvad min Elskov knap vented i sin dristigste Drøm.
Det kalder jeg Lykke! ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
