Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Anden Akt - Tolvte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SE?*
199
i
;
TOLVTE SCENE
Casildci, med et Tørklæde over Hovedet og Skuldrene, viser sig
ved Vinduet. De Forrige.
Casildci. Godtfolk, er det allerede Tid at staa op?
Komthuren. Seriora, Dagen nærmer sig; snart
Er det Tid at gaa ud og meje. Desuden,
Naar / er oppe, er Solen det ogsaa,
Og det er højt paa Dagen. Vi synes Alle,
Ved Gud, det er Synd, I skal: være her ene.
Jer Mand holder ikke meget af Jer,
Siden han er rejst sin Vej til Toledo
Og lader Jer ene, blot en Nat.
Forsand, ifald det var Herren til Ocana,
Der havde den Lykke (for jeg veed med Vished,
At han elsker Jer, skøndt I viser ham Haardhed
Og er saa sky og saa sær imod ham),
Vilde han ej forlade Jer, selv om Kongen
Kaldte ham til sig med Brev og Budskab:
At lade et Aasyn som Eders ene
Var aldrig en Elskers Vane og Skik.
;
:
Casildci. Bonde, der kom herhid til vor By
Fra fremmede Egne vist,
Lokket til os af Høstens Guld, —
Hvo gav dig den Argelist?
f
Du kaste af Skuldrene Kappen din,
Med Skødskind du Kroppen dække;
Krumkniven bære du om din Hals,
Og ved Bæltet Vanterne begge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
