Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peribáñez og Herren til Ocaña (Peribáñez y el Comendador de Ocaña) - Tredie Akt - Syvogtyvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iI
I;
252
I: At vide fik jeg den Svig og Tort,
Og Tæpperne med hans Adelsskjold
Fra mine lave Vægge jeg rev:
Til at tirre en Tyr kunde bedst de tjene.
Hans Argelist mig end klarere blev;
Men en Morgen han kaldte mig til sig ene
Og forkyndte mig Eders Naades Bud,
At flux fra hans Len i Krigen ud
Skulde afsted en Styrke drage,
Og mig vilde han til Høvidsmand tage
For hundred Bønder, en udvalgt Skare.
Det var hans Befaling; hvad skulde jeg svare?
Fra Ocana, mit Hjem, jeg maatte afsted.
Men Aftenen kom, og Skrækken med:
At nu min Vanære var for min Dør.
Min raske Hoppe besteg jeg, og før
Klokken var Ti, ved mit Hus jeg stod.
Det hedder, at Lykken er den Mand god —
Saa har jeg hørt en Hidalgo sige —,
Som til given Tid, i fornødent Fald,
To gode Hopper har i sin Stald.
Mit Huses Dør fandt jeg opbrudt lige,
Min Hustru traf jeg med udslaget Haar
Som det stakkels Lam, der intet foimaar
Mod den Ulv, som har gx’ebet det alt med sin Klo.
Hun skreg, jeg kom, og hastig af Skeden
Drog jeg mit Sværd og min Daggert i Vreden, —
Dem, jeg bar for at tjene Jer tro,
Ej for at øve slig Daad som denne.
Jeg gexxnemboied med Sværdet hans Bann,
Saa brat hans Vold og hans Liv fik Ende;
Og mit Lam, det hvide, ved Hyrdens Arm
w
:
s
?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
