Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hun? (Amar sin saber á quién) - Anden Akt - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJERDE SCENE
Limon. Don Juan.
Limon. Siden, Senor, I blev saa nær forbundne,
Corregidorens Søn og I, saa er nok
Humøret blevet endel bedre, tror jeg. —
Hvad høres fra den rare gamle Dame,
Som lager Jer ved Næsen med Portræter?
Don Juan. Mit Hjerte siger, at du tager fejl,
Og hvisker i mit Øre: Sandhed er det.
Her ses jo, at hun knap er femten Aar.
Limon. Ja ja, saa er det saadan! Jeg har hørt,
At slige Møer dufte end af Reden,
Saa hun, I elsker, just er i en Alder,
Som Elskovsguden kalder sødest Bytte.
Hun kan ej være gift med Don Fernando,
Jer gode Ven: en Hustru, der er Femten,
Gaar ej paa Eventyr af denne Sort.
Don Juan. Jeg veed det ikke. Men jeg dor af Elskov,
Og Lægemiddel er der ej at finde.
Limon. Det kalder jeg fantastisk! Kan man elske
De Ting, man ikke ser? Don Juan. Jeg kan ej Andet.
Limon. Forelsket, uden at man veed, i hvem!
Jeg tror, at dértil saae man aldrig Magen.
Don Juan. Netop det samme skriver hun til mig.
Limon. Hvormange Breve har I faaet? Don Juan. Tyve.
Limon. Og hun har aldrig sagt Jer hvad hun hedder
Og hvor hun bor? Don Juan. Ja, hvis en Ven fortalte,
(Thi Den der elsker har dog ellers Øjne),
Han var forelsket, uden at han vidste
1 hvem, — saa sagde jeg, han var forrykt.
Limon. En Portugiser stod engang og græd.
Man spurgte ham om Grunden til hans Taarer;
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
