Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hun? (Amar sin saber á quién) - Anden Akt - Sjette Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MO
Don Juan. Senora, hvorfor skjuler Solen sig
Under Mantillens Skyslør? Værn imod den
Kan det dog ikke yde, skørt og let.
Men Eders Færd er Lynets: mens I skaaner
Den Svage, rammer I med Dod den Stærke.
1 kommer med min Undergang i Følge;
Men skøndt en Brand I tænder i mit Indre,
Rører I ej ved Slørets fine Spind.
Een Sol alene bød I tænde Flammen;
I håndled ret og skaanselsfuldt deri:
Hvis begges Glans igennem Skyen bryder,
Forvist jeg vil forvandles brat til Aske.
Men skøndt jeg dræbes, dog anraaber jeg
Om at I drager Skjulet fra det Skjulte,
At I kan kende Skønhedsglansens Vælde.
Und mig et Blik af begge Eders Øjne!
Da ser I ud fra dem som fordum Nero,
Dengang han skued Roma som et Ildhav.
Og, skøndt det aner mig, at Eders Mund
Vil fælde Dødsdom, naar den taler til mig, —
Den Vished bli’r mig bitter Salighed.
Saa viis mig da dens Skønhed, aabn den for mig!
Jeg veed ej ellers, hvad den slutter inde:
Thi naar en Perlemoderskal er lukket,
Hvo kan da vide, at den gemmer Perler?
Leonarda. Don Juan! jeg skrev Jer, at jeg havde set Jer.
Det var ej sandt: jeg saae Jer aldrig før;
Men alt jeg elsked Jer, før her jeg saae Jer.
Thi Eders Ry, hvad Tvende mig fortalte,
Fremkaldte i min Fantasi et Billed,
Der lagde flux den frie Sjæl i Baand.
Hvad jeg har tænkt om Eder var vel Meget,
<
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
