Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hun? (Amar sin saber á quién) - Anden Akt - Sjette Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Leonarda. Det skal jeg. (Vil gaa.) Don Juan. Men —
der var en Ting, jeg glemte,
jf
Endskøndt jeg hidtil tænkte nok derpaa.
Leonarda. Ak, jeg har ikke mindre selv forglemt mig!
Don Juan. Kender I —
sig mig — ej en Don Fernando
De Såavedra? Leonarda. Nej, det gør jeg ikke.
Don Juan. Og heller ikke har I hort ham nævne?
Leonarda. Jeg? I maa vistnok tro, jeg er en Kvinde,
Der lever meget frit. Don Juan. Nej, ingenlunde;
Jeg tro’de netop ikke, I var fri:
Jeg tro’de just, at I var bunden, — gift.
Leonarda. Det bliver jeg den Dag, mig Gud forunder
At naa min Længsels Maal. Jeg har endnu
Ej nogen Herre .... (Med et Udbrud.) Nej, jeg taler usandt:
I er det, og med Tryghed venter jeg,
At I vil blive det engang med Tiden,
Naar forst I faar at vide hvem jeg er.
Tag denne Kæde, — det jeg glemte for.
Don Juan. For Eders Skyld min Sjæl er da i Skærsild;
Alt var den Edeis lænkebundne Slave.
Men Kæden ej behøves: Tag den atter,
Min Elskede, og viis min Kærliglied
En anden Gunst isteden, — som er større.
Leonarda. Hvilken? Don Juan. At drage Haanden ud af
Handsken
i
Og lade mine Læber hvile paa den.
Leonarda. Uhøfligt sagtens finder I mit Afslag;
Men tilgiv det, jeg beder, — og forstaa det.
Min Haand jeg rækker Jer — med Handsken paa.
Don Juan. Med Handsken! I er grum. Endog Jer Haand
Tilsløret kun I viser mig. — Uagtet
I kunde Alt fordunkle aabenlyst,
Jeg fatter vel, at et Klenod af Perler
<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
