Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hun? (Amar sin saber á quién) - Anden Akt - Nittende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iwl
I1
320
i Bort fra vor
Egn, mod Vest, til Indiens Lande;
Bered nu Eders Muld, I grønne Enge,
Til med et nyskabt Blomsterflor at smykkes;
Vaagn, Hyrder, og med Søvn endnu i Øjet
Driv Eders hvide Flokke ud i Marken;
Paa det azurblaa Hvalv, som Himlen telted,
Svøb Eder, Sky’r, i Purpurglød, og brist saa;
Føl al den Fryd, som tændtes, Jord og Himmel;
Bryd ud i Jubel, — nu gaar Solen frem!
(Han løfter selv hendes Slør og staar en Stund i tavs
t
’
t.
i.
Beundring.)
Leonarda. Jeg veed det vel: I føler Eder skuffet.
Jeg synes Eder ingenlunde skøn.
Hvad Haabet og hvad Fantasien malte
Langt overgik hvad nu I ser. Jeg veed,
At I vil stævne Amor som Bedrager.
Men Amor er jo Barn, og det kan være,
At han som
mindreaarig vinder Sagen.
Brast Illusionen, — dog galant I tier.
Don Juan. Jeg føler samme Elskov, som jeg følte:
Den som I veed, og den som jeg maa føle,
Da nu jeg ser det Skønhedens Vidunder,
Det har gjort Eder tryg og mig lyksalig.
1 hæved Eder sejersvis mod Himlen,
Saa Fantasien synker mat til Jorden.
Jeg saae ej slige Stjerner, slig en Solglans,
Jeg tænkte mig ej denne Rosenskonhed.
Her møder det mig Alt: Sol, Stjerner, Roser.
M i g er det gaaet som den slette Maler,
Der fik en Mesters Værk at kopiere:
Jeg var en Fusker, ‘kopiered ilde.
Men I, Sehora, I er Mesterværket.
I
R
(Leonarda sænker atter Sløret.)
4
i : .i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
