Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvem er hun? (Amar sin saber á quién) - Anden Akt - Nittende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Limön. Prækenen er forbi, maa saa Limön
Ogsaa faa Lov at se en lille Smule?
Leonarda. Jeg tænker, du vil synes daarlig om mig
I Sammenligning med de smukke Sager,
Som du har set hist i den store By. (Løfter Sløret atter.)
Limön. Paa mine Knæ jeg ligger her paa Gulvet
Og be’r Jer om Forladelse, fordi
Jeg har forbrudt mig grovelig imod Jer.
Leonarda. Mod mig? Limön. Ja, jeg har sagt, at I var
gammel.
Det var den ene af de slemme fem Ting,
Som man kan laste Kvinder for i Verden.
Det første Ord er »dum«: hvis hun er dum,
Hjælper det ikke, om hun er en Engel, —
Der staar en Djævel dog paa Titelbladet.
Det andet: »griset«; tænker jeg derpaa,
Saa maa jeg strax paa Timen sæbevaske
Min Fantasi ved Flodens Bred. Det tredie:
»Pengebegærlig«. Hvad det fjerde angaar,
Tør jeg aldeles ikke nævne det.
Det femte, »gammel«, er en Straf der kommer,
En hvormed Tiden revser for det fjerde.
Leonarda. Limön, saa har du altsaa tro’t, at jeg
Drev Rænkespil og øved Hexekunster?
Limön. Den skønne Ungdom er den bedste Trolddom.
Lope har sagt etsteds i sine Digte —
Sonetten Numer Femogtres —, den er om
En Dame der er
ængstelig og spørger
Til Raads en Spaamand: at naar hun om Morg’nen
Vaagned med Læber som det røde Purpur
Og Nellikers og Rosers Skær paa Kinden,
Da var hun sikker paa at blive elsket.
Don Juan. I dette Ansigt saae jeg hele Verden!
Udvalgte Skuespil. II. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
