Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Tredie Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,
t
372
§ Køl — er Saal og høje Hæle;
Dragtens Fald er Skibets Skrog
Dækt af Takkel og af Toug,
For hvis Svøb Zefyrer kæle;
Kroppens Rejsning: stolten Mast,
Halsen: Mers; Mesan er Arme,
Topsejl Slør og Haar, hvis Charme
Fanger Luftens viltre Kast.
Se et Fartøj, mens det svajer
Let, for Medvind stævne ud, —
Thi det kun paa Vindens Bud
Fart ad Bølgevejen ejer.
Se saa Kvinden uden Air:
Lig et Skib af Havblik bundet,
Hendes Væsens Sjæl er svundet;
Luften hende gav sit Værd.
Fisberto. Lignelsen er godt fremstillet;
Som erfaren Mand og kendt
Har hos Vandets Element
I med Grund søgt Kvindens Billed.
Ja, som Bølgen selv hun skifter
Urofyldt sit Flagresind;
Og hun flyver for hver Vind,
Der i Sejl og Vimpel vifter.
Helst er hun en Indiefarer,
Hendes Ladning Solv og Guld,
Perler, Ædelstene, — huld
Er hun den Slags dyre Varer.
Ingen Ting kan ligne mer
Netop end et Skib en Kvinde:
Iler, bruser, holder inde,
Hviler, vugges som en Fjer;
Godvejr leger snart om Stavnen,
’i
I
.
i
;
■
$
||
&
■
NS
I
* t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
