Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Tredie Scene - Fjerde Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
,
Stormvejr løfter snart sit Raab;
Dobbeltstjernen Tro og Haab
Leder det tilsidst til Havnen.
Feliciano. Først du spøged; nu Moralen
Du højtidelig forkynder.
Fisberto. Ja, i Spøg man tidt begynder,
Men i Alvor ender Talen.
FJERDE SCENE
Carlos og Estéban, (uden at se) Feliciano og Fisberto.
Carlos. Nu, hvad sagde hun dig? Estéban. At
Ud til deres Landsted tager
Hendes Fader snart. Carlos. Saa nager
Ingen Angst mig længer; brat
Dæmpes Luens Baal, som brændte
Sjælefreden. Ved et »Bliv«,
Alle Sanser, vaagn til Liv,
Mødets Salighed at vente I
Estéban. I tør haabe, tænker jeg,
Megen Gunst fra hendes Side.
Carlos. Har saa stærkt jeg maattet lide,
Skylder Amor Lønnen mig.
Feliciano (til Fisberto). Hvem erhan dér. Fisberto.
Aa, det er en
Kavalér, hvis Lod blev al
Ædel Byrd, — men ej Metal.
Nobel Stodder, det er Herren.
Feliciano. Herregud, besidde Ære
Tøndevis, men maatte trænge
Helt realiter til Penge,
Hvor dog det maa pinligt være!
./Hi’
ti
u
■
■
JL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
