Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Sjette Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RBIWi
380
SJETTE SCENE
Aurelio. Octavio.
Aurelio. Ja, Bekymringer — med Grund —
Her fra Byen nu mig fjerne.
Fra mig selv jeg flygted gerne;
Fred og Ro jeg søger kun.
Octavio. Men vort Hus iblandt de bedste
Staar jo anset her og godt.
Landets glade Friskhed blot
Tro’de jeg du vilde gæste.
Aurelio. Tanken paa Elisas Vel
Stedse mig i Spænding holder.
Octavio. Kan jeg tro, Elisa volder
Slig en Uro dig? Fortæl!
Hun, saa dydig og elskværdig!
Aurelio. Meget har jeg at fortælle.
Octavio. Saae du Friere sig melde?
Hun er smuk og giftefærdig.
Aurelio. At min Formue jeg misted
Hist i Cådiz, som du veed,
Skabte den Urolighed,
Som jeg alt en Tid har fristet.
Ellers var hun ikke end
Ugift. Octavio. Men du saae vel ej
Noget som dig krænked? Aurelio. Nej!
Endnu har jeg Sværd ved Lænd!
Octavio. Men en Angst er i din Stemme:
Du fik dog om Noget Nys.
Aurelio. Hun er mine Øjnes Lys.
Octavio. Har du Nogen mistænkt hjemme?
Jag Personen bort da strax.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
