Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Sjette Scene - Syvende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
383
Octavio. Ja, din Klogskab er jo ovet.
Aurelio. Naar vi Lydighed faar prøvet,
Kan den Elskov vel forgaa. (De forlade Soenen.)
I
1
il
m
si
Værelse i Aurelio’s Hus.
SYVENDE SCENE
Carlos. Elisa. Estéban. Paula.
Carlos. Neppe udholdt jeg at vente,
Indtil herfra han var ude.
Elisa. Knap jeg kunde Aande hente.
Paa et Hav, hvor Storme tude,
Større Nød et Skib ej kendte.
Men jeg beder, du betænker:
Naar jeg denne Frihed skænker,
Tro mig ikke da letfærdig;
Tro, jeg er din Elskov værdig, —
Ellers mig din Tanke krænker.
Carlos. At jeg her tør se dig hjemme,
Jeg der være skal din Mand,
»Frihed« du benævne kanl
Elisa. Elske højt — for dybt at glemme:
Sind kan skiftes tidt saadan.
Carlos. Hvis ej selv du Sind vil skifte,
Evig trofast bliver jeg.
Skulde jeg forandre mig?
Jo engang: ved mig at gifte.
Men at skifte Elskov, — nej!
Elisa. Hør da, Carlos, her min Ed:
Skæbnens, Tidens, Dødens Vælde
i
!ål
1
1
I
i—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
