Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Tiende Scene - Ellevte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men min Elisa selv er jo en Skat,
Langt mere værd end hele hendes Medgift.
Feliciano. Jeg ønsker, I skal se, at kun jeg ledes
Af Ærens Krav og paa Jer Ære tænker.
Følg strax med mig: Kontrakten vil vi skrive
Og ordne Alting. Aurelio. Kom i mine Anne!
Feliciano. Her har I mine! Aurelio. Til min Broder gaar vi.
Feliciano. Ja, lad os det. Fisberto (til Feliciano). Naa, I vil
holde Bryllup?
Feliciano. Ja. Fisberto. Men, Laurencia .... hvordan klarer
vi 9
Feliciano. Hun maa som jeg .... Fisberto. Hvad? Feliciano.
Finde sig deri.
(Aurelio, Feliciano, Octavio, Fisberto og Marquina gaa.)
ELLEVTE SCENE
Carlos. Estéban. Elisa. Paula.
Carlos. Hvis de ikke n u var gaaet, —
Du, saa haard og utaknemlig
Som den grønne, stolte Palme
Mod de Hænder som har saa’t den, —
Var min Vredes Ild, der syded
Her i Hjertekamret inde,
Brudt som Flammer frem af Munden!
Da jeg hørte Feliciano
Kure til dig, kurre for dig,
Lagde Haand jeg tusend Gange
Paa min Kaarde, vilde styrte
Frem i Kamret; men tilbage
Holdtes dog min Retfærds-Harme
Ved at mindes, hvordan Hoben,
Den hvis Sladderpile søge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
