Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Ellevte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§§Hfä
: :
395
Dér bor Ærlighed og Ære —
Eller til den store Dommers,
Han der føjer Hjerter sammen!
Jeg er jo din Mand, din første,
Du min Hustru. Tøv da ikke!
Hvorfor vil du længer nøle?
Husk, det er din Sjæl, man kuer.
Sig: hvad svarer du? Elisa. Min Carlos
Ak, nej m i n ej .... Jeg forvirres:
Du som fordum min har været, —
Det er Nok til mig at dræbe!
Da mit Ord jeg gav dig, Carlos,
Hvo vel havde tænkt det muligt,
At engang saa stærk en Samson
Skulde styrte brat i Støvet
Haabets Tempel, det jeg bygged?
Denne blinde Yngling griber
Nu om mine Tankers Søjler,
Saa af Død vi rammes Alle.
Da jeg loved: ingen Hindring,
Som din Fantasi dig malte,
Skulde tvinge mig til Glemsel,
Tvinge mig til anden Elskov,
Eet jeg undtog kun fra Løftet:
Lydigheden mod min Fader.
Over mig han ene raader,
Her maa Vilje, Attraa vige.
Han jo har mig Livet skænket,
Under disse Vingers Skygge
Har jeg levet. Utaknemlig
Var jeg, om jeg dette glemte:
Denne Gæld kan ikke slettes. —
:• i
■
m
:
i*.
m
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
