Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Tolvte Scene - Trettende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angrer jeg, at til Eder jeg har lyttet?
Mod Elskov er jo alle Kampe svære.
J>og, tvungen skal den høje sig, og lære:
Mod Æren har dens Modstand intet nyttet.
Jeg Brud, og ikke din! Alt Haab maa falme ...
Forfærdeligt, naar kun derpaa jeg tænker!
Evig, trods alt, du bor i Hjertets Gemme.
Lad ham faa Byttet, — din er Sejrens Palme.
Den som er
Fange i Algier, i Lænker,
Hans Sjæl er d o g hver Stund hos dem derhjemme.
(Gaar.)
Værelse hos Laurencia.
TRETTENDE SCENE
Laurencia. Sabina.
Laurencia. Hvor jeg længes, før jeg ser
Feliciano! Sabina. I er stolt,
At I har for Jer beholdt
Saa galant en Kavalér.
Laurencia. Intet Bryst kan være koldt
Mod hans Fortrin. Sabina. Ja, det gaar mig
Med Fisberto ligesaa.
Hvergang ham jeg tænker paa,
Knitrer Hjertets Brand og faar mig
Til fra Vid og Sans at gaa.
Denne Spænding, — aa, hvor yndig!
Laurencia. Vid og Sans — dem altid tvang
Elskovs Magt. Sirenesang
Kvad jeg ej: af Selvsyn kyndig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
