Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Trettende Scene - Fjortende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Veed Elisa nu, hvad Rang
Ham tilhør’. Mit Referat
Af hans Fortrin var at regne
Kun for lidet, var at tegne
Dristig Kort i Dværgformat
Over Himmelfeltets Egne.
At jeg vandt en saadan Lykke
Maa vist hendes Hjerte trykke:
Hun misunder mig forsand.
Sabina. Men hun elsker selv en Mand.
Laurencia. Er han, efter hendes Tykke,
Mon saa uforlignelig?
Sabina. Snak! Hvor I er taabelig!
Laurencia. For jeg elsker højt. Sabina. Jeg veed det.
Laurencia. Maa jeg da ej prise, siig!,
Ham jeg elsker? Sabina. Altid hed det:
Børn og Kærester, man har,
Finder absolut man smukke. —
Hør’ I? Skridt! Laurencia. O, hans det var!
Hjertet, som i Savn maa sukke,
Føler i sig Genlyd klar
Af de Fodtrin, som det vented.
Sabina. I har taget fejl. Laurencia. O nej!
Det har du. Jeg Vished hented
I min Sjæl. — Ser du dem ej,
Dem som elske mig og dig?
:
s FJORTENDE SCENE
Feliciano, Fisberto. De Forrige.
Fisberto. Min Sabina! Sabina. Søde Bejler! —
Men, hvor Herren er forknyt!
Fisberto. Jeg veed ikke, hvad han fejler.
\
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
