Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Fjortende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PDH |i||b;
3
i
402
Hendes Fader og Octavio
Kommer ind, og raaber, bær’ sig
Ganske ad som de var gale.
Jeg formoder, at mistænksomt,
For at kunne gribe Carlos,
Foregav de at de rejste
Ud idag til deres Landsted, —
Og saa fandt de mig isteden.
Tillad, at jeg ikke trætter
Dig med en udførlig Skildring
Af hvor rent forrykt de støjed
Og hvor rasende de trued;
Kun — hvordan skal jeg faa sagt det? —
At .... at endelig jeg ud kom ....
Laurencia. Tal, — du dræber mig! Feliciano. Som Brudgom.
Laurentia. Ti! Feliciano. Nej, tie kan jeg ikke.
Aa Gud give at jeg kunde!
Laurencia. Ja men hvilken Grund kan gives,
Som til Ægteskab dig noder?
Feliciano. Ene den, at dér de traf mig.
Laurencia. Var du afklædt. Feliciano. Jeg! Laurencia.
Men hvoraf
I
!
1.
’1.
i
s
Kom da denne store Strenghed?
Feliciano. Jo, i Ho’det har de sat sig
Nu, at j e g gaar ind og ud der
For at plette deres Adel
Og fornærme deres Ære. —
Der blev skrevet en Kontrakt.
Laurencia. Hvad! hvad siger du? Feliciano. Saa haarde
Strafbestemmelser er i den,
At de la’r sig ikke biyde;
For i saa Fald kan de gerne
Lige strax ta’ Livet af mig.
M,
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
