Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Første Akt - Fjortende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
Laurentia. Tal dog til mig! Sig, hvad Nyt?
Feliciano (afs.). Hvilken Pine! Sabina. Sorg sig spejler
I hans Ansigts blege Træk.
Laurentia. Hvad er
Aarsag i din Stumhed?
Feliciano. Skræk. Laurentia. Naar du er hos mig? Skræk?
Hvad er Grunden? Kast den væk!
Var du dér? Feliciano (afs.). Ha, Skæbnens Grumhed! —
Ja, jeg saae Elisa. Laurentia. Og
Sukker derved? Feliciano. Jeg? Laurentia. Jo dog.
Det var
mig vel, Sukket gjaldt?
Feliciano. Følelsen tog sig Forlov.
Laurentia. Men hvor var du? Sig mig Alt!
Feliciano. Hos Elisa. Laurentia. Og du bringer
Den Sørgmodighed derfra,
Som til Tavshed nu
dig tvinger?
Hun er
dog vel rask? Feliciano. O ja.
Laurentia. Set, erfaret har du da
Noget, som gør dig bedrøvet.
Hvorom taltes mellem Eder?
Sagde hun, at jeg tilbeder
Ene dig, at jeg i Støvet
Knæler dybt for dig? Feliciano. Det leder
Kun til større Kval, at spare
Længer dig for Sandheds Gru.
Tavshed kan jeg ej bevare
Mere; lad mig Alt forklare.
Hvad der hændt er, hør det
Ja, Laurencia!, som du bød mig,
Gik jeg altsaa til Elisa;
Førtes ind i hendes Kammer
Og var tryg og veltilmode.
Neppe havde jeg til hende
Sagt to—tre Ord, før paa én Gang
Udvalgte Skuespil. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
