Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Første Scene - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■m
408
.1-,
Carlos. Luk dem ind! Estéban. I sagde før:
»Taarer? af saa grumme Øjne?
Ord fra hende som jeg hader?«
Udbrud, der ej Amor skader:
Hastig gør han dem til Løgne.
Carlos. Luk nu
op, for Fanden! Estéban. Ja.
(Aabner Døren.)
*!
Op sprang Døren. Ind de tren.
ANDEN SCENE
Marquina, Paula. De Forrige.
Paula (ser Carlos). Hvilken kæk Soldat! Estéban.
Kun én?
Mærk dig, her er én endda.
Paula. Men hvorhen i den Habit?
Carlos. Bort, til Flandern, — skal du se.
Paula. Ih, min Gud! Nu maa jeg le.
Tillad, jeg betragter lidt
Nøjere Jer Stads. Carlos. Ja, gør det;
Lejlighed vil ej du finde
Mer dertil. Og — denne Kvinde
Paula. »Denne Kvinde« — det var tørt det.
Carlos. Ingen Steder Navnet kan
Passe bedre. Landfolk sige
Netop »Kvinde« om en Pige
Der blev bunden til en Mand.
Hun tilhører to, og altsaa
Bær’ det Navn med dobbelt Ret.
Hans for Verden —
nægte det
Kan jeg ej; thi hun har valgt saa, —
Men dog stedse min for Gud! —
Paula! Fa’r! Ak, mine Venner!
f 9
i
||
jfi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
