Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:
410
Carlos (læser). »Hvis en ædelbaaren Kvinde,
Lydig mod sin Faders Ord,
Har fortjent slig Haardhed stor.
Da vil jeg med Taalmod finde.
Elskte Carlos, mig deri, —
Taalmod, skøndt mit Hjerte bløder;
Prise Haanden, som mig døder,
Takke den, der gør mig fri.
Eders Fravær vil mig dræbe, —
Lad mig pines af min Ve:
Mig skal I erkendtlig se,
Høre Takken fra min Læbe.
O, jeg føler ret tilfulde
Det som jeg i Eder vandt:
Begge kende vi jo grant
Alt hvorfor vi takke skulde.
Drag kun bort, jeg hindrer Eder
Ikke. Men dog ej i Hast:
End blev ej Elisa fast
Lænket, — som I jo tilbeder.
Und mig én Gang blot den Fryd
Jer at se, med Jer at tale;
Thi min Sorg og Nød husvale
Vil Jer Stemmes kendte Lyd.
Kom! iaften er det gørligt.
Jer Elisa, — selv i Døden.«
Hvor Forræderiet, Brøden
Taler herigennem hørligt!
Tænke sig, at dette skrev
Hænder, som en Anden rækkes!
Paula. Hvad Forræderi mon? Carlos. Stækkes
Maaske her ved dette Brev
Bryllupsplanen? Hør, hun siger
»I i
H
fy
! i
i: i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
