Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Ellevte Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
434
Jer af Landet ud? Forstaa mig
Paa Jer Kunst som I, det kan
Ikke jeg. I har det lært.
Kanske dog (skøndt Sligt er svært)
Er Laurencias Spaadom sand.
Carlos. Vel, oprigtig tilstaar jeg
Under fire Øjne: denne
Rejse er forstilt; paa hende,
Som bær’ Skyld, jeg hævner mig.
Laurencia. Det er rigtigt, overmaade.
Jeg er glad, at I vil blive, —
Glad, saa godt jeg kunde give
Budion for det. Carlos. Men en Gaade
Er det mig, at Bud I sender
Efter mig, for mig at byde
Fremtids dunkle Skrift at tyde
Ud af Eders smukke Hænder.
Hvem har sagt, at Andres Lykke
Jeg kan forudsige, naar
Med min egen slet det staar?
Laurencia. Carlos, I maa ikke trykke
Jer derved. Jeg veed det sikkert:
Ingen er jo Eders Lige
I den Kunst. Carlos (afs. til Estéban). Hvad skal det
sige?
Estéban. Ser I ikke, hvad i Kikkert
Damen har? Er I da blind?
Husk dog paa, at hun betaget
Var af Feliciano; draget
Til Elisa blev hans Sind;
Og I harmfuld er paa hende.
Hun her vil — i Kompagni —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
