Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Fjortende Scene - Femtende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
.’
n
443
I
i:
Feliciano. Jeg siger, Carlos er rejst bort med Posten.
Laurentia. Jeg siger, Carlos er mig saare nær.
Octavio. Saa kom dog, lad os gaa, jeg veed hans Bolig.
Feliciano. Ja, lad os gaa, at I kan blive rolig.
(Afsides til Octavio.) Men jeg tror nu, at hun vil gøre skinsyg.
Hun lyver ikke ene for at ærgre.
Octavio. 0, ve mig, dersom hendes Ord var sande!
Fra hvilken Himmel styrtes jeg i Jammer,
Mens allerbedst mit glade Haab holdt oppe
Det Liv, som jeg bevared til Laurencia!
Feliciano (afsides, for sig). Men ikke mindre ilde stedt er jeg.
I
II
!
II
i
II
li
For jeg er lige saa forlibt i hende.
Hvor har hun hævnet sig, hvis det er sandt!
Sabina (afsides til Laurencia). Dér ramte I to Fluer med ét
Smæk.
(Feliciano og Octavio gaa.)
FEMTENDE SCENE
Carlos, Estéban, Elisa og Paula ile frem fra deres Skjulested.
Laurencia, Sabina.
Carlos. Stands, lad ikke dig forvilde!
Livet vil du mig berøve.
Elisa. Stands og rør mig ej! Jeg skriger . . .
Carlos. Elskte, jeg er jo din Carlos.
Elisa. Du min Carlos? Carlos. Ja, min Elskte.
Elisa. Nej, du er min Død, mit Helved.
D u min Elskede? Du lyver!
Carlos. Er det dig, o min Elisa,
Der kom hid for mig al søge,
Som en Hind, der fly’r til Bækken
For at lindre Saarets Smerte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
