Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Anden Akt - Fjortende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■■ füll
i;
442
I
(Elisa og Paula smutte ind bag det Forhæng, der allerede skjuler
Carlos og Estéban; i samme Øjeblik træde Octavio og Feliciano
ind.)
Octavio. Men — hvorfor trak de Damer sig tilbage?
Laurencia. De kommer fra Atocha; de gik hérind
Og vilde rette lidt paa deres Pynt,
Og — Damer ynde ej at ses som Skizze.
Men hvordan kan I tage Jer den Frihed
At komme her i Huset, Feliciano?
Feliciano. Jeg havde ikke dristet mig dertil,
Hvis ej det var mit Maal at tjene Eder.
Octavio tror ej, at jeg talte til Jer.
Han er min Svoger og min gode Ven.
Jeg ønsker ham alt Godt; og herligt bli’r det
For os, om I bli’r min Elisas Slægtning.
Vi afgør Sagen, hvis I synes om det.
Hvad angaar ham, jo Alle synes om ham.
I svarer hertil ...? Laurencia. At jeg har en Brudgom.
Feliciano. Men dog! Hvem er det? Laurencia. Carlos. Oc-
tavio. Hvilken Carlos?
Laurencia. Kender I ikke Manden som jeg mener?
Octavio. Den Carlos, som jeg kender, drog til Flandern.
Feliciano. Octavio har Ret: den unge Mand
Tog nys herfra med Ilpost. Laurencia. Kun paa Skrømt.
Han havde sine Grunde vel. Men sikkert
Det er, Octavio, at han bliver min Mand,
Og jeg hans Hustru. Feliciano. Hvem har I til Hensigt
At gøre skinsyg nu ved disse Løgne,
Laurencia? Laurencia. I vil faa klart at vide
Imorgen, om jeg ikke har talt Sandhed.
Da lyses første Gang der til vort Bryllup.
Octavio. Lynslagen er jeg, Feliciano. Kom,
Strax gaar vi hen og spør’, om det er sandt!
■
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
