Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Femte Scene - Sjette Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IWH
V y
i|
458
Her paa Gaden rev istykker:
Denne Tanke dog mig trykker. —
Kald du paa vor gamle Mand,
Og gaa begge To derned
Med et Lys. Min Haandskrift maa
Ingen finde. Brænd det saa,
Hver en Stump. Hvor Fa’r blev vred,
Og Octavio, om de kendte
Noget hertil! Paula. Godt, jeg henter
Rask den Gamle. Elisa. Og jeg venter
Her. Paula. I kan vist længe vente.
SJETTE SCENE
Elisa (ved Vinduet).
At fly — og blive, det er Elskovs Skik,
Som Digterne har malt os den i Sange.
Paa Flugt vil Tanken, — men hvor mange Gange
Standsed den ej i Flugtens Øjeblik!
|!f
:!
!
Før Afskedssmerten Tid at sejre fik,
Alt Fødderne bortilede — som bange;
Men Amors Snare kan dem atter fange,
Selv om med harmfuld Hasten bort de gik.
Ja, Elskovsguden har et stridbart Sind,
Og Fejghed vil sig ej hans Væsen somme;
Thi han er Blus og Lyn og Flammestrømme.
:
Ej undflyr Den, hans Magt har fanget ind;
Thi Guden selv vil om sit Mod os minde:
Sent vender han jo Ryggen til sin Fjende.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
