Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Syvende Scene - Ottende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mi
461
Op hvad andensteds passerer,
Og sin Næste kritiserer.
Paula. Bare man Jer ikke napper.
Marquina. Nej, for højt er dette Taarn!
Mine Vers man ikke rører,
Naar man ham, der Sladder fører,
Ikke napped alt tilforn.
(De gaa.)
Værelse hos Aurelio.
OTTENDE SCENE
Aurelio. Octavio.
Aurelio. Prøv ej at trøste mig; det er umuligt.
Octavio. At virkelig en Kløgt saa stor som din
Ikke formaar at raade Bod paa dette!
Aurelio. Jeg kender intet Middel for mit Vanheld.
Forlange fire Tusende Dukater,
Naar hele Byen taler om det Bryllup!
Er det mon hæderligt? hvad synes du?
Den som kun ser paa Guldet, ej paa Bruden,
Faar et fortvivlet Liv som Ægtemand.
Octavio. Senor, jeg mener nu, at Feliciano
Er vistnok stærkt betagen af Laurencia,
Og at hans Adfærd er et snedigt Paafund.
Lad ham blot gaa. Der mumles om ved Hove,
At nok hans Herkomst ikke er den bedste.
Aurelio. Hans Karaktér ialtfald er det ikke.
I en usalig Stund mistænkte jeg
Elisa; det var derfor just, jeg hastig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
