Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Niende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
h
i
463
Aurelio. Mens den Krænkelse, jeg lider,
Endnu i mit Hjerte svider,
Kommer du til mig med Taarer!
Trøst jeg vented; men du vider
Saaret ud. Elisa. Naar selv mig saarer
Dybt hvad nylig her er sket,
Naar min Skam jeg grant har set,
Undrer det dig at jeg græder?
Aurelio. Tænker du ej større Hæder
Ved en Anden dig beredt?
Elisa. Sladderen vil rundt sig snige
Om hvad mig en Mand har budt.
Han har fundet, vil man sige,
Fejl hos denne unge Pige,
Og derfor blev hun forskudt!
Aurelio. Intet Menneske af Ære
Siger, tænker om dig Sligt.
Elisa. Hvad er mere rimeligt,
Naar en Giftermaals-Affære
Blev til Intet, pludseligt?
Aurelio. Hobens Ondskab, derimod
Kan os Intet helt beskytte. —
Tænk, hvor tidt paa Tale stod
Bryllupsfærd — til ingen Nytte.
Elisa. Ja, naar man sig nøje lod
Med at tale om den Festi
Men en
Bryllupsdag beramme,
Byde mange Folk til Gæst,
Venner, Slægt, fra Øst og Vest, —
Hvor man da maa staa til Skamme!
Fader, kan du ej forstaa,
At jeg segne vil af Skam?
Og — du vel begribe maa,
i
I
I
:
; i
.
i
V, ÆSStM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
