Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Niende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
i
Ud i Krigen gaar min Vej,
Hvor om Liv og Død der spilles.
Elisa. Aldrig fra mit Hjerte skilles
Min Taknemlighed mod dig!
Octavio. Fattig i mit Hjem bli’r jeg;
Men — Feliciano giftes.
(Afsides) Fordel høste vi, hver sin;
Thi naar Ægteskabet stiftes,
Kan Laurencia blive min.
Aurelio (til Elisa). Viljen, der vandt Sejr, var din.
At Octavio bli’r Soldat
For din Æres Skyld, forstaar
Jeg fuldt vel. Men mine Kaar?
Elisa. Lad os naa vort Resultat,
At mit Ry ej lider Skaar, —
Da skal Fader hos mig bo.
Aurelio. Hør mig. Skænker du din Tro
Til en Mand, hvis hele Færd
Viser ret hvad han er værd,
Lad mig leve helst i Ro,
Ene med min Fattigdom.
Let at bære var den, om
Ej din Skønhed ham tilfaldt,
Som dig ikke elsker, som
Sætter Rigdom over Alt.
Lad mig leve i en Vraa
Med min Armod kun, de faa
Dage som jeg har igen.
Naar min Søn, en Ungersvend,
Hvem først Livet kalder paa,
Ser vor Sorg med roligt Mod,
Falder den vel ej saa svær
Udvalgte Skuespil. II.
1-
I
■
i
t;
I
■
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
