Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjern og dog nær (El ausente en el lugar) - Tredie Akt - Niende Scene - Tiende Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■HH
Mig, hvem Graven er saa nær:
Den, hvem Ungdoms Ild forlod,
Lidelsen med Taalmod bær! —
G aa, Octavio, sig din Svoger:
Fire Tusend vil jeg give
Til de sex, — han Ti kan skrive.
Elisa. Du, som over Æren vaager,
Brodér, langt dit Levned blive;
Gid den sjeldne Fryd dig ske:
Gifte Børnebørn! Aurelio (til Elisa). Fornærmet
Af den Mand, som kun sig nærmed
Dig med Lavsind, drog du Ve
Over mig. Bed Himlen se
Mildt til mig, af Alder svag,
Og mig ikkun kort tilmaale
Vejen til min sidste Dag. (Aurelio og Octavio gaa.)
Elisa. Snart vil Sandheds Lys bestraale
Elskovs gækkende Bedrag!
Værelse hos Laurencia.
TIENDE SCENE
Laurencia, Feliciano, Fisberto, Sabina.
Laurencia. Tør I vise Jer herinde?
Her i mine egne Stuer!
Feliciano. Ak, Laurencia, Modstand duer
Ikke mod saa stærk en Fjende:
Hid jeg droges. Men dog var jeg
Ikke kommen her tilstede,
Hvis jeg ikke bragte Glæde.
I? som gifter Jer! Feliciano. Det har jeg
Laurencia.
Ikke gjort, — og det for din Skyld.
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
