Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sorte Adonis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
»Hvad er det, De siger?«
»Sandheden«, sagde hun, idet hun gik forau
ham ind i Kjøkkenet.
Han fulgte sønderknust efter
Skrækken og Sorgen havde gjort ham aldeles
ædru.
Hun ledede ham hen til Stuen.
»Se saa«, sagde hun og klappede ham paa Skul
dren, »gaa nu ind og sig Farvel til Deres Moder
og bed hende om Tilgivelse for al den Sorg, De har
forvoldt hende. Den faar De nok. Den, man hol
der af, tilgiver man saa meget«.
Hun skjød ham blidt ind og lukkede Døren
efter ham.
Moderens halvbrustne Øine søgte Sønnen med
et kjærligt Blik, idet han traadte ind.
»Er du der, Gutten min?«
Han vaklede hen til Sengen, kastede sig paa
Knæ og begravede Ansigtet i Dynerne, medens han
hulkede høit.
Hun tog med sine skjæl vende Hænder Feier
kalotten af hans Hoved og strøg hen over hans lyse
Lokker.
»Mor, Mor, du maa ikke forlade mig nu! du
maa leve — bare — bare lidt til, saa skal du se,
hvor god og brav jeg skal blive. Jeg skal aldrig
drikke, jeg skal aldrig, aldrig lyve mere. Men du
maa ikke dø!«
»Det bestemmer Han, som er der oppe*.
»Jeg har været saadan en siet Søn; men du
maa ikke være vred paa mig, Mor«.
L. D. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
