Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sorte Adonis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
»Vred paa dig, min egen Gut! Jeg har jo ikke
havt nogen anden Glæde i Verden end dig. Vi har
begge havt Feil. Du har været letsindig, og jeg
har været hidsig og opfarende. Dog, lad det være
tilgivet og glemt altsammen«.
Hun trak Veiret dybt. Det anstrengte hende
øiensynlig at tale saa raeget.
»En Ting skal du love mig, Edvard«.
»Hvad du vil, Mor«.
»Du skal ikke gifte dig med Ingeborg«.
Han løftede Hovedet og saa forbauset paa hende.
»Du vil aldrig gjore hende lykkelig. En Moder
kan taale saa meget, en Kone gjør det ikke«.
«Du har Ret, Mor. Jeg skal ikke gjøre det«.
»Din Hu staar til Søen. Nu har du jo ingen,
som binder dig til Hjemmet. Reis ud igjen, og du
glemmer hende snart, som du har glemt mange an
dre. Lad hende faa sig en brav Mand, der kan
gjøre hende rigtig lykkelig. Det fortjener hun. Hun
har været saa snil mod mig«.
Hendes Stemme blev mattere og mattere, og
Haanden, der famlede om i hans krusede Lokker,
sank tungt ned.
»Gud velsigne dig, mit Barn, og tak for alt,
baade Sorg og Glæde«.
Der blev stille derinde, ganske stille.
Edvard laa med Hovedet begravet i Dynerne,
og Moderens Haand hvilede kold og übevægelig i
hans blonde, krusede Lokker.
En Stund efter kom han ud i Kjøkkenet, hvor In
geborg sad med sænket Hoved og Hænderne i Skjødet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
