Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Han «var bleven en høi, smuk ung Mand med
friseret, mørkt Håar og en fin liden sort Moustache,
der saa ud, som om den var tegnet med Tusch.
Hans Ansigt var blegt og temmelig blaseret, og
med Lorgnetten kneben ind i det ene Øie mønstrede
han Damerne med et træt Blik.
Kammerherinden ilede hen til ham.
»Vi ventede blot paa Dem for at kunne gaa
tilbords. Hr. Baron Frederik von Lyhnenfeldt-Od
dinge, tillad mig at præsentere Dem for Deres Bord
dame, Frøken Elisabeth Pohl«.
Frederik tabte befippet Lorgnetten af Øiet og
betragtede med beundrende Blikke sin Barndoms
Flamme.
Bette bøiede sig og forsøgte at hilse koldt, men
hun følte, at hendes Kinder brændte, og hendes
Arm dirrede i hans, medens han førte hende ind i
Spisesalen.
Baronesse Lyhnenfeldt-Oddinges Ansigt var lige
saa violet som hendes omsyede, lilla Silkekjole.
Ved Suppen var der lidt stille ved Bordet, men
eftersom Retterne og Vinene skiftede, blev Stem
ningen livligere.
Konversationen lød som et Hav i Storm, Graf
leme larmede paa Tallerknerne, og man hørte kun
sin nærmeste Nabo.
Frederik bøiede sig hen til Bette
»Tør man drikke et Glas med Frøkenen, et
Mindets Bæger?
»Ja, Barneminderne er de smukkeste, man har«.
»Men Barndomstiden gaar saa hurtig. Det fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
