Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellem Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
»Faar jeg Lov at være hos Dem i nogle Dage?*
sagde Elin paa sit velklingende svenske Sprog.
»Saa længe De vil. Nn i Juli Maaned er her
aldeles tomt. Alle Mennesker er paa Landet*.
»Og jeg faar Lov at bo i Olofs Værelse?«
»Vil De det?«
>Ja, hvor skulde jeg ellers bo, hvis det er mu
ligt?«
»Jeg troede — Minderne —«
»Det er jo kun dem, jeg lever for«
» Ja, Værelset er ledigt. Den Logerende er bort
reist«.
»Lad mig se det. Ligger det til Graden?«
>Nei, til Gaarden«.
Hun gik ud, støttet til Frøkenens Arm.
Frøken Walding aabnede en Dør og lod hende
gaa ind først.
Elin traadte raskt ind, men veg et Skridt til
bage med et dæmpet Udraab.
I Sofaen sad en Herre bøiet over en Bog og
læste.
Frøkenen traadte nærmere,
Han reiste sig og hilste.
Det var en høi, velvoksen, kraftig Skikkelse.
Det mørke Håar var en Smule graasprengt, og
Underansigtet var bedækket med et prægtigt, kruset,
mørkt Skjeg.
Han bar Lorgnet; men gjennem Glassene kunde
man skimte et Par brune Øine — ikke skarpe og
stikkende, som’ brune Øine i Almindelighed er — men
med et bedaarende mildt Udtryk, ligesom der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
