Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellem Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
i
uoget merkværdig vindende ved Smilet om de friske,
røde Læber, der skinnede frem under det krusede
Skjeg.
* Ja, Solen stod saa forfærd elig paa i mit Daglig
værelse, at der var aldeles uudholdeligt. Her er saa
godt og kjøligt, og jeg vidste ikke andet, end at her
var ledigt.
Han gik.
Frøkenen gjorde ikke noget Forsøg paa at for
klare ham Sagen og holde ham tilbage.
Hun var glad over, at han fjernede sig; thi
Elin vendte sig halvt bort og stod og kjæmpede med
Grraaden.
Da han var ude, sank hun hulkende om paa
en Stol og bedækkede Ansigtet med sine Hænder.
Frøkenen stod taus og lod hende græde ud.
Efter en Stunds Forløb hævede hun Hovedet
og saa sig omkring, idet hun tørrede Øinene med
sit Kniplingslommetørklæde.
»Her — her boede han altsaa i dette Aar, dette
lange Aar?«
»Ja*.
Øinene begravedes atter i Kniplingerne.
»Og der — der sad han, da De fandt ham, ikke
sandt? Der i Sofaen, hvor han sad, den fremmede
Herre? c
»Ja, vi troede først, at han var slumret ind af
O veranstrengelse «.
»Det var han jo ogsaa, og det var for min
Skyld, for min Skyld, at han kjæmpede saa haardt
»Sidder De hermde, Hr. Edelfeldt?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
