Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterløn.
7
«Hvem er Jomfru Jespersen?»
«Hun deler Værelse med mig ude paa Hospitalet, og
hun sagde, at man kunde faa udmærket pene Digte til
3 Kroner, og vilde man gaa saa høit som til 5 Kroner,
kunde man faa et rigtig nydelig paa mindst fire Vers. Men
det var nok det, jeg tænkte, strax jeg kom ind, at det ikke
kunde gaa an at byde en saadan flot Herre som Dem
5 Kroner.»
Hendes skikkelige, rynkede Ansigt udtrykte saamegen
Sorg og Skamfuldhed, et Lorenz reiste sig rørt.
«Jeg saa i Avisen nogle smukke Vers, som De havde
skrevet til Kongen. Derfor gik jeg hid. Jeg burde jo have
tænkt mig, at der er Forskjel paa Kong Salomon og
Jørgen Hattemager.»
Hun greb med sine magre Hænder om den lille,
indpakkede Gjenstand og beredte sig til at gaa.
«Hvem skulde det være til?» spurgte han formildende.
«Til min Søn. Det er det kjæreste, en Moder har i
Verden.»
Han bed sig i Læben og sukkede dybt.
«Jeg ved det.»
«De har selv en Moder, som holder af Dem, det er
jeg vis paa.»
«Hun blev begravet idag,» sagde han kort.
«Og saa kommer jeg gamle Vrøvlehoved her og
forstyrrer Dem istedetfor at lade Dem være alene med Deres
Sorg og græde ud i Fred. Gud velsigne Dem og styrke
Dem. Nu skal jeg gaa min Vei.»
«Vent lidt. Jeg skal skrive Digtet for Dem.»
«Men det skulde være færdig i Aften, og desuden —
desuden er jeg saa fattig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
