Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Gjennem Lorgnetten. i
«De lod mig jo ikke tale ud nylig. Jeg vilde have
sagt — enten tager jeg 50 Kroner for et Digt, eller ogsaa
skriver jeg det for intet.»
«Men jeg kan io ikke vente, at De, som er
fremmed —»
«Nu have vi jo gjort Bekjendtskab. Sæt Dem ned og
fortæl mig lidt om Deres Søn. Hvad er han?»
«Han er Bogtrykker og eier en Avis i en af
Smaa-byerne. Nu skal han feire sit Femogtyveaarsjubilæum og
sit Sølvbryllup paa én Dag, og derfor syntes jeg, det skulde
være saa morsomt at sende ham et Digt, et rigtig smukt
et, som kunde blive trykt i Avisen. Det vilde glæde ham
saa meget.»
«Hvor gammel er han?»
«Snart halvtredsindstyve Aar. Jeg er selv halvfjerds,
og jeg blev tidlig gift og tidlig Enke.»
«Hvad var Deres Mand?»
«Sproglærer. Og en rigtig snil Mand var han, naar
han var ædru; men det var han saa sjelden i den sidste
Tid. Da Gutten var tolv Aar gammel, døde min Mand,
og saa drev jeg med Syning og Logerende, som alle Enker,
indtil jeg havde faaet min Søn godt opdraget og sat i en
Stilling, hvor han havde sit gode Udkomme.»
«Men saa hjalp vel han Dem?»
«Nei, saa giftede han sig, og De ved, at naar man
faar en Familie at forsørge —»
«Saa lader man sin gamle Moder sørge for sig selv.»
«Jeg behøver saa lidet. Nu har jeg fri Bolig paa
Hospitalet og er gudskelov saa rask, at jeg kan baade sy
og strikke for Folk, saa jeg slaar mig igjennem med
Sparsommelighed. Min Søn vilde nok gjærne hjælpe mig; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
