Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Gjennem Lorgnetten. i
«Ja, i over et Aar, og derved sparede jeg saa meget,
at jeg kunde kjøbe en smuk Present og endda have 5
Kroner tilovers til et Digt,» sagde hun triumferende.
Han havde raskt sat sig hen til Skrivebordet og
ryddede op blandt nogle Manuskripter.
Der kom flere vaade Pletter paa Papirerne.
«Vil De nu tage en Bog og læse i saalænge, saa skal
jeg se, om jeg kan skrive noget smukt om Deres Flødekande.»
«Tusind Tak, De er saa god og venlig.»
Hun sad med foldede Hænder og betragtede ham
andægtig.
«Jeg har aldrig seet Nogen digte. Det skal være
morsomt at se, hvorledes De gjør.»
Han hørte ikke mere paa hende, men skrev allerede.
Pennen for hen over Papiret, Ordene sluttede sig til
hverandre som Perler paa en Snor, og Versene dannede
sig efterhaanden, varme og formfuldendte.
Han skrev i Moderens Navn til Sønnen, og hver Linie
aandede Kjærlighed, den reneste "og mest uegennyttige af
al Kjærlighed, Moderkjærligheden, der taaler alt, lider alt
og ofrer alt uden at fordre noget igjen.
Inden han selv vidste det, var Digtet færdig, og det
var et virkelig Digt, fuld af sand Poesi, som var skrevet
om den lille, tykmavede Argentins Flødekande med den
daarlige Forgyldning indeni.
Men der kan være Poesi selv i en Argentins
Flødekande, naar den laaner sin rette Glans fra Skinnet af et
Par kjærlige Øine.
Lorenz vendte sig paa Stolen og læste Digtet høit.
Den Gamle sad fremdeles ubevægelig med foldede
Hænder, medens Taarerne rullede ned ad hendes Kinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
