Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterløn.
13
paa samme Tid som hendes rynkede Ansigt straalede af
Tilfredshed og Glæde.
Han rakte hende Papiret.
Hun tog det med skjælvende Haand, ståk det ned i
Skindtasken og skjulte i det samme med et forlegent
Sideblik de 5 Kroner, som laa paa Bunden.
«De maa selv have havt en god Moder, siden De saa
smukt kan skildre en Moders inderste Tanker.»
Hun reiste sig og greb hans Haand.
«Tak og atter Tak. Jeg formaar ikke at belønne Dem
for Deres smukke Digt; men Deres bedste Løn bliver
Bevidstheden om, at De har gjort en stakkels, fattig
gammel Kone saa lykkelig, som hun ikke har været i
lang, lang Tid.»
Hun tog ham om Hovedet med sine magre, rystende
Hænder og kyssede ham paa Panden.
«Gud velsigne Dem og gjøre Deres Fremtid lys og
blid. Deroppe har De en Moder, som beder for Dem, og
det samme vil jeg gjøre ofte, meget ofte.»
Hun svøbte Silkepapirerne om den lille, tykmavede
Flødekande og trippede ud, neiende og takkende.
Da Lorenz var bleven alene, lagde han Hovedet over
sine Arme og græd; men det var ikke bitre Taarer.
Det var et forfriskende Bad for hans tørre Øine.
Efter en Stunds Forløb løftede han atter Hovedet.
Aftensolen kastede sine sidste Straaler ind mellem
Blomstergrupperne foran Vinduet og bragte Lysekronens
Diamanter til at funkle i alle Regnbuens Farver.
Alt omkring ham var saa lyst og straalende og syntes
at bringe gode Varsler.
Han var saa uendelig let om Hjærtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
