Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Gjennem Lorgnetten. i
Julle stod i Baggrunden og var slet ikke saa fed endda
— akkurat tilpas.
Fru Petersen hoppede let ned af Vognen og gav sin
Værtinde Haanden.
Hun havde tænkt at kysse hende, men lod det være,
da Møllerens Kone saa saa streng ud.
Emil gav den fede Julie Haanden.
Han havde Lyst til at kysse hende, men lod det være,
da Møllerens Kone saa saa streng ud.
Julie derimod saa rigtig gemytlig ud med sine friske
røde Kinder og sine store vandblaa Øine. Det lysegule
Haar havde hun bundet med en moderne Knude i Nakken
og bar en kruset Kvast ned i Panden, rimeligvis for at
vise, at hun var en Pige med Dannelse og Bymanerer.
Sommergjæsterne blev ført ind i Havestuen.
Paa Bordet stod der Røræg og to Fade med
Spegeskinke og Pølse garneret med Ribsblade.
Fru Petersen og Emil tog godt for sig af Retterne;
men Julie nød næsten ingenting.
Hun spiste saa lidt, sagde Moderen, Guderne maatte
vide, hvad hun blev saa fed af!
Fru Petersen fremsatte dybsindigt den Formodning, at
det maatte være af Luften.
Møllerens Kone fandt, at dette ikke var saa umulig.
Mølleren fandt ogsaa, at dette ikke var saa umulig.
Efter Bordet sad man en Stund i Haven.
Emil havde Lyst til at spadsere i den nærliggende
Bøgeskov med den fede Julie; men det havde Julie ikke
Tid til.
Hun havde allerede faaet Kjøkkenforklæde paa og
smøget sine Kjoleærmer op og stod og kjærnede Smør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>