Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vendinge Mølle.
2 I
Hun var en huslig Pige, sagde Moderen, og hun
spillede kun Piano om Søndagen.
Fru Petersen fremkom med den humoristiske
Bemærkning, at man ikke kan kjærne Smør i Pianoforter.
Møllerens Kone fandt, at det var udmærket sagt.
Mølleren fandt ogsaa, at det var udmærket sagt.
Det var imidlertid bleven Sengetid, og Julie viste Fru
Petersen og Emil deres Værelser.
Emil skulde have en stor Stue til Gaarden med Udsigt
til Vindmøllen og Hundehuset. Fru Petersen havde et
lidet Værelse ved Siden af med Vindu ind til Hønsegaarden
og Udsigt til Kostalden og Møddingen.
Fru Petersen bemærkede, at Papiret hang saa
underlig afrevet og laset paa Væggene.
Det havde Musene gjort, sagde Julie. De rumsterede
saa slemt derinde; men Fru Petersen skulde slet ikke være
bange. De bed aldrig Mennesker, de aad bare Tapeterne;
men de døde aldrig deraf, saa man kunde være tryg for,
at Papiret ikke var arsenikholdig. Det var jo saa slemt
nu for Tiden med disse giftige Tapeter.
Med denne trøstende Forsikring gik hun ud for at
hente et Stykke gammel «Folketidende» og
«Sjællands-posten», som Fru Petersen skulde bruge til Papilotter.
Efter at hun havde betroet Fru Petersen, at hun
brugtevarme Strikkepinder til at kruse sit Pandehaar med,
sagde hun Godnat.
Emil var allerede gaaet tilsengs.
Han var træt af Reisen og den skarpe Landluft og
sov snart ind, men vaagnede en Stund efter ved en stærk
Banken og en underlig Mjauen i Sideværelset.
Det var endnu ganske lyst.
Dilling. V. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
