Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Gjennem Lorgnetten. i
Emil bøiede af.
O Skjæbne — det var den samme skyggefulde
Poppelallé, hvori hans Moder havde vandret den første Morgen,
Alléen, der førte til Niels Jørens Hus.
Nogle Kjøer var tøiret lige ved Veien, og en tyndt
klædt Pige sad paa en Skammel og malkede en af dem,
medens en hvid Kat laa i Græsset ved hendes Side og
ventede paa sin varme Melk.
Max gik saa pent og skikkelig med Halen mellem
Benene og hængende Hoved.
Pludselig satte den hen over Marken efter den hvide
Kat; Katten søgte forskrækket Frelse mellem Koens Ben;
og Koen gjorde fortumlet et Spring til Siden og vendte op
og ned paa baade Melkebøtten og Malkepigen.
Hunden gjøede, Koen brølede, og Pigen skreg i vilden
Sky, medens hun laa der og svømmede i sin Melk.
Alt skeede i en lynende Fart, og inden Emil ret kom
til Besindelse, følte han sig greben i Skuldren af en
kraftig Haand:
«Klø skal Du ha’e, min Dreng! Jeg skal vænne Dig
af med at slaa min Melk udover Marken og lægge mine
Malkepiger med Benene i Veiret.»
Emil sled sig løs.
«Den Sjat Melk kan jeg vel betale.»
«Saa skal De ogsaa betale min gode Kjole,» tudede
Pigen, som var kravlet op og stod og malkede sit Skjørt,
der gav megen Melk. «Jeg kjender nok Hunden,» fortsatte
hun, «det er det Svinebæst, Max, fra Vendinge Mølle, og
De er vel den nye Møllersvend.»
Det var dog skrækkelig, at alle disse dumme Mennesker
skulde sige, at han lignede en Møllersvend i det hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
