Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
Vendinge Mølle.
39
Kostume! Han selv fandt, at han saa ud som en
Afrika-reisende eller som en engelsk General i den indiske Hær.
«Jeg er ingen Møllersvend,» sagde han stolt. «Mit
Navn er Student Petersen. Jeg logerer kun nede paa
Møllen i Ferien.»
«Saa er De Søn af det smukke Fruentimmer i den
blomstrede Kjole, som var heroppe for nogle Dage siden?»
sagde Bonden paa engang venlig.
«Min Moder er Enkefru Petersen i Vimmelskaftet,»
sagde Emil fornemt.
«Ja, ganske rigtig. Ja, saa skal De skam ikke have
Klø, for det var en fix Kone. Talte hun ikke om, at hun
havde truffet mig, truffet Niels Jøren?»
«Det forekommer mig, at hun talte om, hun havde
været heroppe,» sagde Emil med Selvbeherskelse.
Der gik et skrækkelig Lys op for ham.
Denne brutale, solbrændte Bonde med de grove Næver
og de blaa Bomuldsbenklæder havde vovet at kaste sine
Øine paa hans Moder! en saadan Mand skulde være hans
Fader — forfærdelige Tanke!
«Jo, Deres Moder og jeg flk os skam en rigtig
gemytlig Sludder,» fortsatte Niels Jøren i ypperlig Humør. «Er
hun nede paa Møllen endnu?»
«Nei, hun er reist,» sagde Emil med tilkjæmpet Fatning.
«Det var Skade, for ellers skulde jeg været nede og
hilst paa hende. Ja, jeg kommer nu ned paa Møllen
alligevel, for jeg gaar og gjør Haneben til den fede Julie.
Sikket lækkert Stykke Fruentimmer — hvad?»
Emil svarede ikke.
Han følte, at han hadede denne sydsjællandske Don
Juan, der ikke alene havde bedaaret hans — han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
