Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vendinge Mølle.
2 I
Emil vilde gaa frem og sætte sig bag
Herregaards-frøknerne; men Niels Jøren trak ham sagte i Armen.
De maatte sætte sig til Høire, der sad alle
Mandfolkene, medens Julle gik over paa Damesiden.
Kammerjunker von Schmahlen sad rigtignok i en af
de første> Stole sammen med Kammerherrens Damer og
Præstefrøknerne; men ham kunde man ikke regne til
Mandfolkene, det vil da sige, han hørte jo med til
Herre-gaardsfolkene, og de sad altid sammen.
Gudstjenesten gik meget gemytlig.
Der var intet Orgel, og Præsten, der kunde alle
Salmerne udenad, spadserede op og ned ad Kirkegulvet, med
Tommelfingrene i sine Samarievinger, og sang for, assisteret
af Degnen, der snøvlede stærkt.
Kammerherrens og Emil var naturligvis for fornemme
til at deltage i Sangen, men fulgte blot med i Bøgerne,
hvorimod Niels Jøren brølede Emil Versene ind i Øret,
medens hans store brune Pegefinger fulgte Salmen Linie
for Linie for at vise, hvor de var.
Prædikenen var meget god, og Præstefruen var
synlig rørt.
Kammerherreinden førte ogsaa ofte Lommetørklædet
til Ansigtet; men hun græd ikke. Hun svedte bare.
Emil hørte ikke stort paa Præsten. Han sad hele
Tiden og saa over til Herregaardsfrøknerne, der holdt
Hænderne foldede paa deres gamle Tapeter og missede til ham.
Endelig var Gudstjenesten forbi, og Folk strømmede
ud af Kirken.
Emil og Julle gik nedad Veien, ledsagede af den
skrækkelige Niels Jøren, der udviste en irriterende
Venskabelighed.
Dilling. V. 7
J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
