Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Gjennem Lorgnetten. i
Det var ogsaa kjedelig, at han skulde staa der
sammen med Møllerdatteren og den solbrændte Bonde.
Dersom han havde været alene, kunde han maaske være
kommen til at sidde lige bagved dem i Kirken, laant deres
Salmebog og siden talt med dem udenfor og faaet en
Invitation til Binnerupgaard.
Nu kom Præsten gaaende saa hurtig, at Samarien slog
ham om Benene. Det kunde ikke gaa an at lade Herskabet
staa udenfor og vente.
Bagefter Pastoren kom Fruen og deres fem Døtre
løbende, en for en, som en Flok Høns efter Hanen.
Den yngste, der endnu ikke var konfirmeret, traadte i
sine Skobaand, som hun ikke havde faaet Tid til at binde.
Kapellanen stod endnu nede paa sit Kammer og
knyttede sit hvide Slips og lod Kjæresten gaa i Forveien.
Han var naturligvis forlovet med den ældste af
Præstefrøknerne.
Det er den største Fordel, Præsterne har ved at holde
Kapellan, at de faar afsat en af sine Døtre; thi alle
Præster har, Guderne maa vide af hvilken Grund, stadig
en hel Del Døtre, hvoraf den ældste, Guderne maa vide
af hvilken Grund, bliver forlovet med Kapellanen, medens
de øvrige af ligesaa uudgrundelige Grunde forbliver ugifte
og ender sit Liv som Selskabsdamer, Pensionateierinder og
Bestyrerinder af mindre Pigeskoler.
Det var en lys og venlig liden Kirke med hvidtede
Vægge og udskaaren Altertavle og Prædikestol. Paa den
ene Væg hang en Mindetavle over to Mænd af Sognet, der
var faldne ved Isted og Fredericia. Et Par friske
Mos-Kranse paa Siraterne oventil viste, at Heltene endnu ikke
var glemte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
