- Project Runeberg -  Gjennem Lorgnetten : Skitser / Anden samling. (Andet oplag) /
53

(1882-1884) [MARC] Author: Lars Dilling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vendinge Mølle.

2 I

ogsaa Haraldsted Skov, hvor Knud Lavard blev myrdet.
Der sprang en Kilde frem paa det Sted. Man kan se den
endnu.

Niels Jøren sad hensunken i Beundring og gav atter
Emil et Puf i Siden.

«Sikken Lærdom hun har, den Pige!»

Emil vilde ogsaa vise, at han havde Lærdom.

«Kilden heder rimeligvis St. Knuds Kilde,» sagde han
overlegent. «Thi Knud den Hellige blev jo kanoniseret af
Paven.»

«Hvad blev han?» spurgte Niels Jøren.

«Kanoniseret.»

«Det var sært! Jeg troede ikke, man havde Kanoner
i den Tid.»

«Det vil sige, han blev erklæret for Helgen,»
forklarede Emil. «Det kaldes at kanoniseres.»

«Naa saaledes!» sagde Niels Jøren dybsindig, skjønt
han i Grunden ikke rigtig var paa det Rene med, hvad en
Helgen egentlig var for noget.

«Ja, det var ganske rigtig,» sagde Julle. «Kilden
heder virkelig St. Knuds Kilde, og Haraldsted har forresten
ogsaa andre Minder. Der boede Hagbard, og derfra kan
man se over til Sigersted, paa den anden Side af Ringsted,
hvor Signe boede; og da Hagbard hængte sin Kappe op,
ståk hun Ild i sit Jomfrubur.»

«Saa havde hun vel godt assureret?» sagde Niels Jøren
for at være morsom.

Møllerens Kone troede ikke, at man assurerede i den
Tid. Mølleren troede heller ikke, at man assurerede i
den Tid.

Alle lo undtagen Emil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:01:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lorgnett/2/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free