Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Gjennem Lorgnetten. i
Han sad og saa paa Julie med vemodige Blikke.
Ogsaa hun skulde jo ligesom Signe tænde Ild paa sit
Jomfrubur. Det var forresten en Idé! Mon Romeo skulde
hænge sig i sidste Akt? Nei, det tog sig ikke saa godt
ud paa Scenen og var desuden heller ikke saa let at
udføre for Skuespilleren. Det var bedre, han blev staaende
ved Arseniken.
Niels Jøren, der havde været saa heldig med sit
Indfald, kom med en ny Vits om Hagbards Kappe, og Emil
reiste sig og gik ind paa sit Værelse, kjed af at høre paa
hans Flauheder.
Han tog en Bog og forsøgte at læse; men det gik
ikke. Skrive havde han heller ikke Lyst til.
Det var i Grunden noget Vrøvl med dette tossede
Skuespil.
Det optog ham i den Grad, at han snart ikke
længer vidste, hvad der var Drama og hvad der var
Virkelighed.
Var han da virkelig saa forelsket i Julie? tænkte han.
Oprigtig talt nei.
Det havde han bedst seet i Kirken i Formiddags.
Han generede sig jo ordentlig ved at have hende med.
Skulde man forlove sig herude, maatte det være med
en af Frøknerne fra Herregaarden. Det kunde der være
Mening i.
Tænk, at faa en saadan elegant Kjæreste, der missede
saa fornemt, og at kunne kjøre i Ekvipage med galloneret
Kudsk og Tjener, og at sige Mor til en Kammerherreinde
og rimeligvis drikke Dus med Kammerjunkeren! Det var
noget Andet end at sidde her og sludre med Møllerfolkene
og drikke Stikkelsbærvin med Niels Jøren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
