Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vendinge Mølle. 2 I
Han maatte paa en eller anden Maade se at gjøre
Bekjendtskab med Kammerherrens og faa fortalt dem, at han
kun logerede paa Møllen og slet ikke hørte til Familien.
Men hvorledes skulde han introducere sig paa Godset?
Han kunde jo for Exempel bede om Tilladelse til at
bese Haven eller selve Bygningen.
Maaske der var noget historisk ved Stedet.
Saaledes sad han længe og drømte og byggede
Luftkasteller.
Det er saadan en barnlig og billig Fornøjelse, og i
det Stykke er vi Børn allesammen; thi hvem af os har
ikke bygget Luftkasteller?
Endelig gik han atter ind i Stuen.
Møllerfruen var gaaet ud i Kjøkkenet, og Mølleren sad
paa sit Kontor, ifærd med nogle Regnskaber.
Niels Jøren og Julie var alene derinde.
Niels Jøren havde taget Plads saa nær ved hende, at
han magelig kunde klaske hende mellem Skuldrene.
Mon han virkelig havde gjort det?
Julie var saa rød og saa forlegen ud.
Niels Jøren var jo altid rødbrun i Ansigtet, saa ham
kunde man ikke se Noget paa.
Det var jo forresten Emil ganske ligegyldig. Kunde
han faa Kammerherrens Datter, saa maatte Niels Jøren
saamen gjærne klaske Julie, saameget han vilde.
Skjønt . . . Julie var virkelig en sød Pige. Det
kunde være ganske hyggelig at være forlovet med hende,
— ialfald saa længe han var herude.
Emil blev ganske ærgerlig paa sig selv.
Han var i Grunden et stort Vrøvlehoved, der slet ikke
vidste, hvad han vilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>