Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
«Men tag dog ikke saadan paa Veie! Jeg synes, det
er et meget pent Menneske.»
«Saa? Kjender du ham, Mor?»
«Det vil sige, jeg saa ham herude, da jeg var her
sidste Gang.»
«Du faar rimeligvis den Fornøielse at se ham herude
ogsaa nu. Han kommer nok herover idag.»
«Tror du?»
Fru Petersens Hjærte bankede. Hun vilde intet
hellere. Det var jo meget derfor, at hun var kommet derud.
Da Moder og Søn kom ind til Middagsbordet, sad
Niels Jøren virkelig inde i Spisestuen.
Hvor han var smuk nu, han var vasket og redt! og
hvor de sorte Klæder og den fine hvide Manskjetskjorte
klædte ham godt!
Fru Petersen blussede #som Rosenknopperne paa den
sorte Bund, da hun fik ham at se.
Han reiste sig venlig og gav hende smilende sin store,
brune Haand.
Men hvad var dog dette?
Roserne paa Fru Petersens Kinder blegnede. Paa
Fingeren bar han en ny, tyk Forlovelsesring.
Da Julie kom ind med Suppe-Terrinen, saa Emil strax,
at ogsaa hun var mærket.
Hundetegnet paa hendes Haand blinkede i Solen.
Mølleren præsenterede Niels Jøren som sin tilkommende
Svigersøn.
Fru Petersen skjælvede lidt i Stemmen, da hun
gratulerede.
Hr. Jørgensen maatte prise sig lykkelig, sagde hun.
Han havde faaet en Skat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
