Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dumme Hans.
77
vildt omkring efter Hjælp; men saasnart han fik Øie paa
Frøkenen, gik der et Lysglimt over hans Ansigt.
Ved Synet af Frøken Lissings frygtede gule
Bomulds-parasol spredtes Drengene til alle Kanter. En af dem
kunde dog ikke nægte sig den Fornøielse at give Hans
et Puf.
Han vaklede og tumlede om med Baghovedet mod en
skarp Sten, og inden Frøkenen kunde ile ham til Hjælp,
laa han der bevidstløs og blødende.
Drengene løb forfærdet sin Vei, og Frøkenen blev
staaende ene tilbage.
Hun kaldte med sin stærke Stemme:
«Trille!»
Trille kom hurtig trillende ud.
Det var en firkantet, purpurrød Tjenestepige, der
forresten i Daaben havde faaet det mere kristelige Navn
Trine Lovise.
Trille og Frøkenen bar Hans opad den lille Stentrappe,
der førte til Forstuen, og ind i Dagligstuen, hvor de lagde
ham paa Sofaen, medens Trille forsigtig bredte sit tærnede
Kjøkkenforklæde under hans Hoved, for at han ikke skulde
tilsmudse det grønne Damaskes Betræk.
Da de havde badet hans Hoved lidt med koldt Vand,
kom han til sig selv.
Han aabnede Øinene lidt og lallede:
«Kjære Gutter, Gud velsigne Eder, lad mig være i
Fred.»
Saa slog han Øinene helt op og saa sig forbauset om.
I Stedet for den vilde, grinende Drengeflok saa han
Frøken Lissings blaa Briller og sorte Moustacher og Trilles
skikkelige Purpuransigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
