Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
Han stillede sig op og neiede gjentagende Gange saa
dybt som mulig, medens han lallede:
«Goddag, snille Frøken Ussing.»
En Vinteraften sad Frøkenen i sin Stue.
Udenfor strøg den kolde Blæst gjennem Gaderne og
feiede Sneen i store Dynger; men inde i Frøkenens Stue
var der varmt og venligt.
Lampen brændte klart, og der duftede af syltede Roser,
som laa paa Kakkelovnen.
Frøkenen rettede Stile. Trille sad paa en Skammel
og strikkede.
Det var saa stille derinde. Man hørte ingen anden
Lyd end Vindens Susen i Skorstenen.
Pludselig lød der et stærkt Kanonskud.
Det var Brandskud. Paa denne Maade blev Byens
Borgere allarmerede, naar det var Ildløs; thi de fire, fem
faste Brandfolk kunde intet udrette alene.
Nu blev der med engang livlig paa Gaden.
Man hørte forvirrede Stemmer, Kjøren, Løben og Skrigen.
Frøkenen gik hen og rullede Gardinet op.
Himmelen var aldeles luerød.
Det brændte allerede stærkt, rigtignok i den anden
Ende af Byen.
«Trille, hent Tøiet,» kommanderede Frøkenen. «Vi
vil gaa ud og hjælpe til at redde saa godt, vi kan, og hvis
nogen behøver Husly, tager vi dem med hjem. Lad Lampen
brænde. Vorherre holder nok sin Haand over Huset,
medens vi er borte.»
Dermed tog de paa sig og begav sig afsted.
De havde et godt Stykke Vei at gaa; thi Byen var
temmelig langstrakt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
